Vores historie

Vores historie

Vi laver kun det, vi er bedst til. Og intet andet.

Derfor har vi fokuseret på fjernvarmeløsninger og -stationer i mere end 30 år. Lige siden firmaets start i 1975, har grundideen bag firmaet været fjernvarme. Allerede dengang - som nu - tror vi på, at fjernvarme er fremtidens energikilde. Den skåner miljøet og er samtidig en økonomisk og indeklimamæssig gevinst for forbrugerne.

Vores stringente fokus på udvikling og produktion af skræddersyede fjernvarmestationer og biogasløsninger har skabt en arbejdsplads, hvor medarbejderne ved, hvad det handler om, og tager et medansvar for at levere et produkt, vi kan stå inde for. Til tiden, hver gang.

Vi er derfor stolte af at kunne præsentere en virksomhed, hvor medarbejdernes trivsel, arbejdsglæde og dedikation gør, at vi kan levere fjernvarme- og biogasløsninger, som af vores kunder opleves som de bedste på de europæiske markeder.

Hos os er der ingen sprogbarrierer. Vi kommunikerer - i skrift og tale - på tysk, engelsk og skandinavisk hver dag.

Vores fokus har også haft den positive effekt, at vi i 1998 blev en del af METRO THERM gruppen - Nordeuropas største producent af varmtvandsbeholdere - og i 2003 samlet blev en del af det børsnoterede selskab NIBE Industrier AB.

I 2004 overtog vi ydermere firmaet NETEK A/S og de velkendte NETEK produkter har vi selvfølgelig stadig i vores program.

Vores_Historie